Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD forudsiger: De bliver den største EM-skuffelse

Af Jeppe Augustsen
14.06.2024 Kl. 20:01

Bolden ligger bestemt ikke stille denne sommer.

Der er store turneringer på programmet, og i Europa gælder det EM-slutrunden, der bliver afviklet i det danske naboland Tyskland.

Fredag aften bliver EM sparket i gang, hvor det er værtsnationen fra Tyskland, der møder Skotland i den første kamp.

Som optakt til slutrunden har vi set nærmere på nationerne og givet vores bud på, hvem der bliver slutrundens største skuffelse.

Morten Bruun Jørgensens bud på slutrundens største skuffelse

Italien. Som forsvarende EM-vinder er presset på Italien stort, men jeg har ikke særlig stor tiltro til spillerne i de azurblå trøjer.

Den indledende gruppe er ganske svær, og jeg bliver ikke overrasket, hvis Italien allerede er færdig efter tre kampe.

Der mangler stjernespillere på det italienske mandskab, der især også savner en angriber med høj klasse. 

Emil Plovgaards bud på slutrundens største skuffelse

Danmark. Tre år efter seneste EM-slutrunde, hvor Danmark viste unikt sammenhold og nåede frem til semifinalen, er de gode minder hengemt til en skuffe langt væk. 

Der er langt til de lovende takter, der bjergtog os alle i sommeren ‘21, og denne EM-slutrunde bliver på omtrent samme niveau som EM-slutrunden i 2000 for Danmarks vedkommende.

Jeppe Augustsens bud på slutrundens største skuffelse

Italien. For tre år siden løftede de trofæet, men det kommer de ikke til i denne slutrunde. Det vil jeg næste garantere.

De har en fin trup, men jeg har ikke den følelse, at der er et par spillere, der virkelig kan gøre en forskel.

Måske overrasker de, men jeg tror ikke, det bliver en stor slutrunde for de forsvarsende europamestre.

Læs også: PLBOLD forudsiger: Sådan ender grupperne til EM

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce