Pludseligt kollaps: Højlund-transfer går i vasken
Manchester United har problemer med at sælge Rasmus Højlund.
Det skyldes, at klubbens ønskede pris simpelthen er for høj.
Ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb har Manchester United indtil for nylig været i forhandlinger med Napoli om at sælge Højlund ved sæsonens slutning.
Napolis cheftræner, Antonio Conte, er efter sigende stor tilhænger af Rasmus Højlund, og han anser den 22-årige dansker som en langvarig erstatning for Romelu Lukaku.
United kræver dog 448 millioner kroner for den danske landsholdsspiller, og det er for meget for den italienske topklub.
Højlund er sat til salg af Manchester United
Adskillige kilder har fortalt, at Manchester United har sat Rasmus Højlund til salg efter en skuffende sæson for klubben.
Manchester United hentede danskeren i sommeren 2023 i en handel, der angiveligt kan løbe op i 633 millioner kroner.
I sin debutsæson havde den 22-årige dansker svært ved at komme i gang, og han skulle helt frem til juleperioden, før han blev noteret for sin første Premier League-scoring.
Det blev dog markant bedre i anden halvdel af den forgangne sæson, men i denne sæson har han været en katastrofe.
Det er blevet til blot tre mål i denne Premier League-sæson, og derfor har United nu givet op.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Klubbens cheftræner, Rúben Amorim, har gjort det til sin øverste prioritet at hente en ny 9’er, og en aftale skulle angiveligt allerede være på plads.
United er dog nødt til at sælge Højlund, før der kan blive rejst kapital til nye signing.
Det lader til, at United er nødt til at sænke forventningerne til prisen for Rasmus Højlund, der også tiltrækker sig interesse fra Juventus.
Rasmus Højlund eksploderede i første halvdel af 2023, hvor han scorede sammenlagt 15 mål for klub- og landshold forud for sit skifte til Manchester United.
Han har dog ikke formået at indfri sit potentiale hos De Røde Djævle, og inden længe venter en ny arbejdsgiver velsagtens.