Pogba har fået ophævet sin kontrakt
Paul Pogba kan nu hentes på en fri transfer.
For den franske fodboldspiller har fået ophævet sin kontrakt med den italienske storklub Juventus.
På sin hjemmeside oplyser Serie A-klubben, at parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet med virkning fra den 30. november.
– Klubben ønsker Paul alt det bedste i hans professionelle fremtid, lyder det fra Juventus.
Franskmanden har været dømt for doping, men han har fået reduceret sin karantæne. Derfor må han snart begynde at spille fodbold igen.
Læs også: Storklub tvangsnedrykkes
Der har allerede været rygter om, at han kan ende med at komme tilbage til Premier League. Her har han været i to omgange.
Det er især Arsenal, som er blevet nævnt som en mulighed for den tidligere verdensmester. Det synes dog umiddelbart ikke specielt realistisk på nuværende tidspunkt.