Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pointstraf lurer for PL-klub

Af Morten Bruun Jørgensen
04.09.2024 Kl. 17:55

Endnu en sag om pointstraf kan komme på tale i denne sæson. 

Det er The Guardian, som onsdag kan fortælle, at Leicester i stor fare for at havne i en ny sag, hvor klubbens økonomi vil blive kigget efter i sømmene. 

Læs også: Chelsea får medhold af Premier League

Inden årets udgang skal Leicester overlevere sit regnskab for 2023/24-sæsonen til Premier League, og herefter kan det blive undersøgt, hvorvidt klubben har brudt de økonomiske regler. 

Tirsdag vandt Leicester en appel mod Premier League, fordi klubben i sidste sæson befandt sig i The Championship. 

Nu risikerer klubben dog, at der bliver åbnet en sag om et nyt regnskab, og det kan i værste fald føre til, at Leicester modtager en pointstraf. 

Ifølge The Guardian føler Leicester sig ganske sikre på, at klubben ikke har brudt reglerne, selvom Premier League mener noget andet. 

Leicester nåede at sælge midtbanespilleren Kiernan Dewsbury-Hall til Chelsea for 266 millioner kroner, og den sum er ren transferprofit. Englænderen er nemlig et akademiprodukt i Leicester. 

Set over de seneste tre år vil Leicester have lov til at have et underskud på 735 millioner kroner, fordi klubben har tilbragt én af de seneste tre sæsoner i den næstbedste række.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce