Postecoglou tordner mod egen spiller: - Ikke acceptabelt
Tottenham spillede en tam første halvleg, da de torsdag aften var på besøg hos Ange Postecoglous tidligere rivaler fra Rangers.
Og efter kampen gjorde den australske chef det klart, at Timo Werner havde sin andel af skylden for, at englænderne nærmest intet skabte første pausen. Den 28-årige tysker blev pillet ud i pausen.
– Han spillede ikke i nærheden af det niveau, han bude. Det er ikke acceptabelt for mig. Han er tysk landsholdspiller, sagde Postecoglou til Sky Sports.
– Når jeg beder yngre gutter om at gøre et stort arbejde, forventer jeg et præstationsniveau fra nogle af de ældre gutter, og i dag var det ikke sådan (fra Werner, red.).
– Hans præstation i første halvleg var ikke acceptabel.
Trods 12 kampe i Premier League har Werner da heller ikke haft nogen nem sæson. I ligaen er han blot startet inde tre gange, og det er anden gang i sæsonen, at han bliver skiftet ud i pausen.
Hans scoring mod Manchester City i Carabao Cuppen er hans hidtil eneste i sæsonens i alt 19 optrædener. Han har dog lavet tre assists. Sølle tre mål i 33 kampe står Werner noteret for hos Spurs.
Spillet mod Rangers blev ikke meget bedre af, at det foregik uden Werner. Tværtimod var det skotterne, der efter pausen skabte de største chancer, og kun et mål af Dejan Kulusevski et kvarter før tid forhindrede et nederlag til Postecoglou og Spurs.
Med 11 point for seks kampe ligger Tottenham på vippen til at få en direkte plads videre til ottendedelsfinalen i Europa League. Der resterer to kampe i ligafasen.
Læs også: Richarlison i chokskifte?