Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Præsident bekræfter Mbappé-signing

Af Emil Plovgaard
15.05.2024 Kl. 18:15

La Liga-præsident Javier Tebas stjæler endnu en gang overskrifterne. Denne gang kan han bekræfte, at Kylian Mbappé har skrevet under på en aftale med Real Madrid.

Desuden kan han også røbe, hvor længe den franske verdensstjerne – som minimum – vil være at finde i den spanske hovedstad.

– Mbappé har allerede skrevet under med Real Madrid.

– Han vil være her i næste sæson og for de kommende seks sæsoner i Spanien, siger Tebas til Diario Olé.

Mbappés kontrakt med Paris Saint-Germain udløber ved sæsonens afslutning, og den bliver ikke forlænget. Det kom frem allerede fredag.

Det lader til at være et spørgsmål om ganske kort tid, før Mbappé officielt kan præsenteres som ny spiller i Real Madrid.

Tidligere har Arsenal og Liverpool været sat i forbindelse med den franske offensivstjerne, men tidligt stod det klart, at franskmanden ville til Spanien.

Mbappé har flere gange været tæt på at skifte til Real Madrid. Senest i sommeren 2022, hvor han dog i stedet forlængede sin kontrakt med PSG.

Noget, der skuffede Real Madrid-præsident Florentino Perez. Denne gang ønsker Mbappé dog ikke at skuffe nogen.

For nylig vandt Real Madrid ligatitel nummer 36 i Spanien.

Holdet råder allerede over flere stjerner, såsom Jude Bellingham, Federico Valverde, Eduardo Camavinga og Vinicius Junior.

Ved VM-slutrunden i 2022 scorede Mbappé hattrick i finalen mod Argentina. Han sluttede samtidig som turneringens topscorer.

Det var dog ikke nok til at sende guldet til Frankrig, da Les Bleus tabte finalen til Lionel Messi og kompagni.

Læs også: Næste Liverpool-signing? Forhandler med både klub og agent

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce