Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub har budt på Lindstrøm

Af Emil Plovgaard
17.07.2024 Kl. 20:52

På trods af 12 undervældende måneder hos Napoli, kan Jesper Lindstrøm inden længe lande et skifte til Premier League.

Lindstrøm skiftede til Napoli fra Eintracht Frankfurt i sommeren 2023, men han fik en svær debutsæson hos klubben, der i sæsonen forinden var blevet italienske mestre.

Læs også: Grønt lys: Liverpool kan gå all-in på engelsk stjerne

Danskeren startede blot inde i to Serie A-kampe, og det blev hverken til mål eller oplæg i løbet af sæsonen.

Men Aston Villa har tilsyneladende en formodning om, at Lindstrøm kan gøre det bedre på Villa Park, end han har gjort på Stadio San Paolo.

For ifølge Il Mattino har Aston Villa nu budt 225 millioner kroner på den danske offensivspiller.

Artiklen fortsætter efter billedet …

Jesper Lindstrøm havde ikke den succes, han havde håbet på hos Napoli i den forgangne sæson. Alligevel kan han lande et skifte til Premier League denne sommer. Foto: IMAGO

Lindstrøm er et produkt af Brøndbys ungdomsakademi, og han slog igennem på klubbens førstehold i 2019/20-sæsonen, inden han skiftede til Eintracht Frankfurt i 2021.

To imponerende sæsoner hos Die Adler gjorde, at Lindstrøm var et af de mest eftertragtede talenter i sommeren 2023, hvor der blandt andet blev meldt om interesse fra både Arsenal og Liverpool.

Men det blev dog Il Partenopei, der løb med danskeren i sidste ende. Her havde han dog begrænsede muligheder for spilletid, hvilket ofte var en kilde til frustration.

I sin tid i Bundesligaen blev den tidligere Brøndby-stjerne ofte benyttet som højre kant eller falsk nier, men her ydede Victor Osimhen, Khvicha Kvaratskhelia og Matteo Politano stor konkurrence i den forgangne sæson.

Læs også: Chokmelding: Han er i spil til at afløse Southgate

Selvom flere af de nævnte spillere kan være væk inden næste sæson, har Napoli angiveligt tænkt sig at lytte til tilbud på Lindstrøm. Everton meldes i øvrigt også interesseret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce