Premier League-klub lurer på Christian Nørgaard
Christian Nørgaard blev helten, da Brentford i weekenden besejrede Bournemouth.
Danskerens scoring efter 71 minutter blev således kampens sidste, og dermed lykkedes det Brentford at tage alle tre point med fra opgøret på Vitality Stadium.
Men selvom Christian Nørgaard er en af de bærende spillere i Brentford, udløber hans nuværende kontrakt til sommer.
Det kræver derfor en kontraktforlængelse, hvis han skal blive hos Thomas Franks mandskab.
Nu forlyder det, at en af konkurrenterne i Premier League lurer på Nørgaard.
Ifølge mediet er Everton således opsatte på at hente den 31-årige midtbanespiller til klubben.
– Everton forbereder et tilbud for at overbevise Christian Nørgaard om at slutte sig til klubben ved udløbet af hans nuværende kontrakt i Brentford til juni, skriver Football Insider.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Videre skriver mediet, at Nørgaard er udset som et af de primære transfermål for Everton til sommer.
Christian Nørgaard har spillet i Brentford siden 2019, hvor han kom til klubben fra Fiorentina.
Tidligere har Nørgaard været forbi Lyngby, Hamburger SV og Brøndby.
Den danske midtbanespiller er i denne sæson noteret for 25 Premier League-kampe. I dem har han scoret fire mål og lavet to assists.
Læs også: Jon Dahl Tomasson udpeger Premier Leagues bedste angriber
Øverst i artiklen kan du se højdepunkterne fra Brentfords sejr over Bournemouth.