Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub rykker tættere på Viktor Gyökeres

Af Mikkel Wittorff Hollmann
21.04.2025 Kl. 15:14

Det ser ud til, at Viktor Gyökeres igen i sommerens transfervindue kan blive en af de spillere, der vil blive talt absolut mest om.

Annonce

I hvert fald forlyder det, at den svenske stjerneangriber er ønsket i flere af verdens absolut største klubber.

De burde ansætte Thomas Frank
De burde ansætte Thomas Frank
Unmute
 
00:00
/
00:52
LIVE

Også i Premier League skulle der være bred interesse for Gyökeres, og nu lader det til, at en af de interesserede klubber rykker tættere på en transfer.

For Football Insider kan fortælle, at Arsenal har indledt snakke, der kan ende ud i en Gyökeres-transfer til sommer.

Andrea Berta, The Gunners’ nye sportsdirektør, er angiveligt meget tilfreds med det, han ser fra Gyökeres, og ifølge Football Insider er det nu den 26-årige svensker, der er Arsenals foretrukne forstærkning til angrebet i sommerens transfervindue.

Viktor Gyökeres har da også imponeret stort i Sporting CP. Svenskeren har i indeværende sæson scoret utrolige 34 mål i 29 kampe i den bedste portugisiske række.

Gyökeres kom til Sporting CP fra Coventry i 2023. Hans kontrakt med Lissabon-klubben løber frem til sommeren 2028.

I Sporting CP spiller også danske Morten Hjulmand, der angiveligt er på radaren i tre store Premier League-klubber.

Sporting CP fører lige nu den bedste portugisiske række. Det er dog med samme pointtotal som Benfica, så der er lagt op til en spændende afslutning på sæsonen.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce