Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub viser interesse for David de Gea

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 12:59

David de Gea forlod Manchester United på en fri transfer i sommeren 2023.

Siden da har spanieren ikke fundet sig en ny arbejdsgiver.

Læs også: Leny Yoro afslører: United-legende overbeviste mig om skifte

Det kan dog ændre sig inden længe. David de Gea kom i weekenden med en kryptisk melding, og nu forlyder det fra The Athletic, at der er massiv interesse for den tidligere United-stjerne.

Interessen er verdensomspændende, og De Gea har flere tilbud på hånden. Blandt andet fra en klub i den saudiske Pro League, mens også en MLS-klub vil hente ham. Desuden forlyder det, at en italiensk klub også vil forsøge at hverve spanieren.

En unavngiven Premier League-klub har også udtrykt interesse, skriver mediet, men spanieren har angiveligt ikke noget ønske om at vende tilbage til England efter et 12 år langt ophold hos United.

Det lyder desuden, at David de Gea kommer med en opdatering angående sin fremtid i løbet af den kommende uge.

Erik ten Hag valgte at erstatte De Gea med André Onana, efter at spanieren havde begået en række store fejl i hollænderens første sæson på Old Trafford.

United var ellers klar til at forlænge med De Gea, inden han begik en række store fejl i slutningen af sæsonen, som fik Ten Hag til at skifte mening.

David de Gea har fjerdestørste antal rene bure i Premier Leagues historie, hvor han holdt målet rent 147 gange. Kun Petr Cech, David James og Mark Schwarzer overgår spanieren med henholdsvis 202, 169 og 152 gange.

De Gea vandt da også Den Gyldne Handske i sin sidste sæson i klubben, efter at han havde holdt buret rent. Han mistede dog tiltroen efter en række brølere.

Onana har også begået store brøler efter en noget omtumlet begyndelse på karrieren på Old Trafford, men han fik styr på det i løbet af den forgangne sæson, hvor han endte med at fremstå som en af de mest stabile spillere på Erik ten Hags mandskab.

Læs også: Astronomisk bud: Manchester United vil hente Barca-stjerne

David de Gea har åbenlyst ikke travlt med at vende tilbage til fodboldverdenen. I sin sidste kontrakt med Manchester United tjente han 3,3 millioner kroner. Hver uge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce