Premier League lukker smuthul
Premier League har nu reageret og fået lukket et smuthul, som har kostet ligaen et nederlag i retssalene.
Det er The Times, der kan fortælle, at der henover weekenden er kommet en ny udgave af Premier Leagues håndbog, og den gør det klart, at der er blevet lukket et smuthul, som Leicester har udnyttet til sin fordel.
Smuthullet gik ud på, at klubber, der rykkede ned i The Championship, kunne komme uden om de økonomiske regler, fordi der ikke gjaldt samme regler i de to bedste rækker.
Nu er det blevet lavet om, så Premier League også kan håndhæve straffe, som EFL (der står bag The Championship) har idømt klubber, der rykker op.
Tilbage i september vandt Leicester en retssag over Premier League, da klubben havde identificeret fejl i reglerne, som gjorde, at klubben var blevet uretmæssigt straffet.
De nye regler betyder også, at klubberne maksimalt må have et underskud på 113 millioner kroner per år i The Championship. I den bedste række er det maksimalt tilladte fortsat 305 millioner kroner.
Det betyder også, at klubberne i den bedste række maksimalt må have et underskud på 915 millioner kroner over en treårig periode – ellers kan de idømmes bøder og pointstraffe.