Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League overvejer stor VAR-ændring

Af Morten Bruun Jørgensen
10.11.2023 Kl. 12:33
Det forlyder, at Premier League går med tankerne om at lave en stor ændring på VAR-fronten.

Der er mere eller mindre kritik af VAR efter hver runde i Premier League, og det kan nu ultimativt føre til, at ligaen beslutter sig for at lave en stor ændring. 

Ifølge Daily Mail overvejer Premier League nemlig at skifte Hawk-Eye ud som VAR-operatør ved udgangen af næste sæson, hvor den nuværende kontrakt udløber. 

Parterne har samarbejdet siden 2013, hvor mållinjeteknologien, som Hawk-Eye står for, blev indført i den bedste engelske række. 

 

Da VAR blev indført i Premier League til 2019/20-sæsonen, indgik parterne en ny femårig kontrakt, og det er altså den, som udløber om halvandet år. 

Ifølge Daily Mail bliver Hawk-Eye anset som førende i verden inden for teknologien, der kan følge bolden, men alligevel er der en følelse af, at der brug for at afprøve noget ny i fodboldverdenen. 

Også FIFA bruger Hawk-Eye som VAR-operatør i sine turneringer, og det vil være en stor ændring, hvis Premier League beslutter sig for at udlicitere opgaven til et andet firma fra begyndelsen af 2025/26-sæsonen.  


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Manchester United har inviteret alle PL-klubber til begravelse

2. Klopp rasende på pressemøde: "Wow"

3. Schmeichel raser efter vanvittig kamp i Parken

4. Avis: Bayern München giver Arsenal kamp til stregen

5. Premier League-profil siger nej til det engelske landshold

Annonce