Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-stjerne klar til Liverpool-transfer

Af Emil Plovgaard
25.04.2025 Kl. 09:49

En af de mest spændende midtstoppere i hele Premier League er efter sigende klar til at skifte til Liverpool.

Annonce

The Reds ligger godt i forhold til at vinde det engelske mesterskab for 20. gang, da man blot skal undgå at tabe samtlige fem kampe i indeværende sæson.

Efter to stille transfervinduer under Arne Slot, ventes det, at der kommer gang i det kommende transfervindue til sommer, hvor hollænderen for alvor vil sætte sit eget præg på truppen.

Og en af de spillere, som klubben sættes i forbindelse med er Dean Huijsen fra Bournemouth.

Ifølge spillerens tidligere træner Mischa Visser, er Huijsen klar til at skifte til Liverpool. 

Han var træner for Hollands U17-landshold ved EM-slutrunden i 2022, hvor Polen var modstander. Her blev Huijsen udvalgt som straffesparksskytte, og han svigtede ikke. Han sendte den polske keeper den gale vej, og Huijsen kunne ræse ud til tilhængerne for at juble.

– Dean Huijsen fik debut på landsholdet hos vores U17-mandskab, siger Visser i et større interview med Anfield Watch.

– Det blev hurtigt klart for os, at han besad nogle særlige kvaliteter. Han var meget komfortabel på bolden, og han var i stand til at aflevere bolden med både højre og venstre fod.

– Dean og jeg havde et godt arbejdsforhold. Mesterskabet skiller sig i særdeleshed ud. Dean var en nøglespiller på det hold, erindrer Visser.

Siden er Huijsen skiftet fra det hollandske til det spanske landshold, og turen er gået fra Juventus til AS Roma, hvor han nu er endt hos Bournemouth.

Huijsen kædes angiveligt sammen med klubber som Chelsea, Liverpool og Real Madrid, og står det til visser, er den hollandskfødte spanier moden nok til at tage det næste skridt.

– Jeg mener, det er ligegyldigt, om han spiller i højre eller venstre side af det centrale forsvar. Jeg er overbevist om, at han er klar til at tage det næste skridt, særligt når man tænker på hans evne til at omstille sig, konkluderer Visser.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund kan være på vej mod sensationelt skifte.

Annonce

Seneste nyt

Annonce