Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-stjerne risikerer UEFA-straf

Af Emil Plovgaard
19.07.2024 Kl. 17:37

Det gik vildt for sig, da Spanien fejrede EM-titlen i hovedstaden Madrid i sidste uge.

Lidt for vildt, kunne det måske tyde på. For nu har UEFA iværksat en undersøgelse.

Læs også: Fem spændende bud: De kan afløse Kasper Hjulmand

Og den kan munde ud i en straf til Manchester Citys Rodri, mens også Alvaro Morata, der netop er blevet præsenteret som ny spiller i AC Milan, skal være bekymret.

Det skriver den store spanske sportsavis Marca.

De to spillere er kommet i problemer, efter at de sang: ‘Gibraltar tilhører Spanien’ på den store scene i forbindelse med titel-fejringen.

Der er snak om en karantænestraf på to spilledages karantæne.

Den potentielle straf kommer i kølvandet på, at Gibraltar har indgivet en formel klage over Spaniens sang.

– Det er totalt unødvendigt at blande sportslige succes med diskriminerende politiske budskaber, som er meget stødende over for indbyggere i Gibraltar, skrev miniputnationen i en meddelelse.

Gibraltars premierminister, Fabian Picardo, har også revset Spanien på de sociale medier.

– Stenen er VORES.

– At blande sportslige triumf med en sang, der glorificerer diktatorisk politik af en massemorder som Franco og hans fascistiske regime om at underminere et grænseland, som også er en UEFA-nation, er værre end klamt.

– Dette må ikke gå uset hen, skrev Picardo.

Læs også: BREAKING: Kasper Hjulmand lander nyt job

Både Rodri og Morata var nøglespillere undervejs i EM-slutrunden for spanierne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce