Premier League-stjerne tæt på fri transfer: United har taget kontakt
Manchester United er dukket op som en overraskende bejler til Dominic Calvert-Lewin, der er på kontrakt hos Everton.
Det fortæller transferjournalisten Graeme Bailey.
De Røde Djævle menes at være blandt flere engelske klubber, der viser interesse for den 28-årige offensivspiller, der ventes at forlade klubben fra Goodison Park, når hans kontrakt med The Toffees udløber til juni.
Everton har stadig et håb om at have Calvert-Lewin til rådighed for David Moyes’ trup i den kommende sæson, men indtil videre har den tidligere landsholdsspiller fra Everton afvist adskillige kontraktudspil fra klubbens side.
Ifølge Bailey har United angiveligt taget kontakt til Calvert-Lewins lejr i februar, men interessen er ikke skredet frem siden da.
De Røde Djævle kan se frem til stor konkurrence om den 28-årige angriber, hvor der er interesse fra flere klubber i Premier League, men også andetsteds på det europæiske kontinent.
Klubber som Marseille, AC Milan, Juventus og RB Leipzig er blandt de, der overjer at hente englænderen, der har haft vedvarende skadesproblemer i sit ophold på Goodison Park.
28-årige Calvert-Lewin skiftede til Everton fra Sheffield United i 2016, og han har siden optrådt 269 gange for klubben med 71 mål og 20 oplæg til følge.
I denne sæson er det dog blot blevet til 22 optrædener på tværs af samtlige turneringer, hvor han lige nu er på lazarettet med en baglårsskade.
Hans seneste optræden kom i forbindelse med 1-0-sejren over Brighton den 25. januar.
Læs flere nyheder om Manchester United her.