Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-stjerne tæt på kæmpe skifte

Af Mikkel Wittorff Hollmann
29.01.2025 Kl. 06:36
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

En af de spillere, der har udmærket sig absolut mest i årets Premier League, er at finde i Aston Villa.

Lidt endnu.

For Jhon Duran, der har scoret flittigt for Birmingham-mandskabet, er på vej til at skifte klub.

Det ventes således, at Duran inden længe vil skrive under med Al-Nassr, den Saudi-Arabiske klub, der også har Cristiano Ronaldo på holdkortet.

Det skriver L’Equipe ifølge Express.

Ifølge mediet er Aston Villa på vej til at acceptere et bud, der lyder på et beløb i omegnen af 525 millioner kroner, for den 21-årige columbianer.

Jhon Duran har ellers været meldt på blokken flere steder. Særligt hos Arsenal og Chelsea skulle man angiveligt have været meget opsatte på at hente den målfarlige angriber.

Nu ser det dog i stedet ud til, at Duran drager til Saudi-Arabien, hvor han udover Cristiano Ronaldo, også får spillere som Sadio Mané og Marcelo Brozovic som holdkammerater.

Jhon Duran har scoret syv mål i årets Premier League, mens det er blevet til tre scoringer i Champions League.

Læs også: Wow: Amorim vil af med 14 United-spillere

Aston Villas næste kamp venter onsdag aften. Her får holdet besøg af Kasper Schmeichel og Celtic, der lægger vejen forbi Villa Park i Champions League.

I weekenden skal Unai Emerys mandskab en tur til Molineux, hvor Wolverhampton venter i Premier League-regi.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce