Premier League-stjerne tæt på Liverpool-skifte
Den brasilianske storklub Flamengo gnider sig i øjeblikket i hænderne, da der er stor sandsynlighed for, at João Gomes forlader Wolves til fordel for en større klub til sommer. Også Liverpool er i spil.
Det skriver lokalavisen Gazete do Urubu.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool-stjerne nærmer sig PSG-skifte
Ifølge avisen er Gomes tæt på et skifte til Liverpool, og Flamengo kan modtage adskillige millioner i forbindelse med en handel.
Den tidligere Flamengo-stjerne tiltrækker sig interesse fra en række europæiske storklubber, mens også Manchester United og Liverpool lurer på midtbanespilleren.
Liverpool er i øjeblikket den part, der viser den største interesse, men Manchester United og en række unavngivne klubber fra Italien er også en del af ræset.
Alle signaler indikerer, at João Gomes skifter i det forestående transfervindue til sommer, hvor en pris på omtrent 448 millioner kroner meldes.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det er noget, der får Flamengo til at gnide sig i hænderne. Den brasilianske klub kan nemlig se frem til 10 procent af overgangssummen samt yderligere fire procent gennem FIFA’s solidaritetsbidrag-system.
Det betyder, at i alt 63 millioner kroner kan tilfalde Flamengo ved et skifte til sommer.
Liverpool ser Gomes som en strategisk tilføjelse til truppen, skriver førnævnte avis, og det er noget, der gør, at klubben er placeret længst fremme i forhold til spillerens underskrift.
Wolves er bevidst om interessen fra de mange klubber, og klubben vil kun acceptere et bud nord for 448 millioner kroner.