Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-trio vil hente tidl. AGF-stjerne

Af Emil Plovgaard
17.06.2024 Kl. 12:18

Jón Dagur Thorsteinsson er formentlig et navn, de fleste Superliga-kendere vil kunne nikke genkendende til.

Islændingen var på kontrakt hos AGF i en tre-årig periode fra 2019 til 2022, inden turen gik til OH Leuven i Belgien.

Nu kan turen gå til Premier League for islændingen, lyder meldingen fra lokalavisen Chronicle Live.

En trio af klubber fra Englands bedste række i form af Newcastle, West Ham og Leicester viser nemlig alle interesse for den tidligere AGF-stjerne.

– Han har altid drømt om at spille i Premier League. Jeg mener, at han viste på Wembley, at han er i stand til at spille på det højeste niveau i England, lyder det fra en kilde tæt på Thorsteinsson til Chroincle live.

Newcastle er desuden også interesseret i Michael Olise fra Crystal Palace og Crysensio Summerville fra Leeds.

Men den islandske kantspiller tilbyder altså en helt tredje mulighed på transfermarkedet. Ifølge Transfermarkt har Jón Dagur Thorsteinsson en markedsværdi på 22 millioner kroner pr. 4. juni.

Ifølge Sunday Mirror er det Leicester, der i øjeblikket fører kampen om Thorsteinsson.

Leicester og OH Leuven deler nemlig samme ejerkreds, og derfor kan det blive let som en leg at hente islændingen til klubben, såfremt man ønsker, at et skifte skal blive en kendsgerning.

Thorsteinsson har haft en god sæson både på landsholds- og klubplan, og i belgiske Leuven er det blevet til syv mål og syv oplæg på tværs af samtlige turneringer i den netop overståede sæson.

Newcastle er på jagt efter en billig og alsidig angriber, og derfor kan den 25-årige islænding vise sig som værende en glimrende tilføjelse til Eddie Howes mandskab.

Real Madrid er angiveligt heller ikke færdige på transfermarkedet, efter at man tidligere på sommeren fik tilgang af Kylian Mbappé på en fri transfer. Den spanske hovedstadsklub vil nu hente endnu en PSG-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce