Premier League uddeler historisk pris
Premier League har i dag uddelt prisen som månedens spiller for oktober. Samtidig er der skrevet historie.
For første gang nogensinde er prisen nemlig gået til en spiller fra Nottingham Forest. Det er samtidig også første gang, at en spiller fra New Zealand vinder prisen.
Læs også: Liverpool-kamp sendes ikke på Viaplay
I oktober var han den spiller i Premier League, som lavede flest mål. Den stærke angriber scorede i alle sine kampe og nåede i alt op på fire scoringer.
– Jeg er helt oppe at køre. Det er en fantastisk bedrift, siger han.
Wood var nomineret sammen med holdkammeraten Matz Sels og seks andre. Det var Cole Palmer, Bukayo Saka, Danny Welbeck, Josko Gvardiol, Bryan Mbeumo og Facundo Buonanotte.
Læs også: Van Nistelrooy giver benhård Højlund-besked
I august vandt Erling Haaland prisen som månedens spiller, mens Cole Palmer snuppede den i september.
Nottingham Forest har generelt haft en stor dag. For Nuno Espirito Santo løb også med prisen som månedens manager for oktober.
Klubben er lige nu også helt oppe på tredjepladsen i Premier League. I oktober vandt klubben mod Crystal Palace og Leicester, mens der blev delt point mod Chelsea.
Læs også: Premier League-klub skal bruge Ronaldos hus