Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Presser på: Premier League-klub vil have egyptisk skarpretter

Af Mikkel Wittorff Hollmann
29.08.2024 Kl. 09:30

Transfervinduets lukkedag nærmer sig med hastige skridt.

Nu melder en Premier League-klub sig ind i kampen om en egyptisk angriber.

Det er Nottingham Forest, der efter sigende kigger mod Bundesligaen for at finde deres nye målmaskine.

Nærmere bestemt Eintracht Frankfurt, der i den forgangne sæson havde stor glæde af Omar Marmoush.

Her scorede den 25-årige angriber nemlig fornemme 17 mål i alle turneringer, og det har altså angiveligt fået Nottingham Forest til at spærre øjnene op og presse på for at nå at hente Omar Marmoush til klubben inden transfervinduet smækker i. Det melder transferjournalisten Florian Plettenberg på det sociale medie X.

Omar Marmoush har solid erfaring fra tysk fodbold.

Her har han repræsenteret St. Pauli, Stuttgart, Wolfsburg og altså Eintracht Frankfurt.

Han står i alt noteret for 92 Bundesliga-optrædener.

Omar Marmoush skiftede sidste sommer transferfrit fra Wolfsburg til Eintracht Frankfurt og ser nu altså ud til potentielt at kunne tage endnu et skridt i karrieren, hvis Nottingham Forest handler på interessen og sikrer sig den egyptiske angriber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce