Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Presset Pochettino frustreret over Chelsea-fan

Af Morten Bruun Jørgensen
28.10.2023 Kl. 17:11
Mauricio Pochettino var ikke tilfreds med et tilråb fra en Chelsea-tilhænger.

Vågn op og scor et mål. 

Sådan råbte en Chelsea-tilhænger ned mod Nicolas Jackson, da den senegalesiske angriber var i samråd med Mauricio Pochettino på sidelinjen i Chelseas kamp mod Brentford, og det fik manageren til at reagere. 

– Det var et øjeblik, hvor vi alle var frustrerede. Vi havde spillet 40 minutter, spillet godt og skabt chancer, men vi scorede ikke, sagde Pochettino til London Evening Standard efter kampen.

– Han kom ud til mig, og vi snakkede om hans position på banen for at finde nogle løsninger, og vi gav ham nogle instruktioner. Fordi der var stille, sagde en fan, at han skulle vågne op og begyndte at komme med tilråb. Jeg siger ikke, hvad han sagde, men det var ikke pænt. 

 

– Nico mistede lidt fokus, og jeg sagde, at han skal være fokuseret. Tilskueren gentog det, og jeg sagde, at han skulle stoppe med at tale sådan. Vi har brug for støtte, og han skulle stå bag holdet. 

Chelsea endte med at tabe 2-0 på hjemmebane til Brentford, og dermed har The Blues nu tabt tre af sine seneste fire hjemmekampe i Premier League. 

Klubben er på 11. pladsen i Premier League med 12 point efter ti runder, og Mauricio Pochettino kan måske mærke presset på sine skuldre for at levere bedre resultater. 

Følg med i vores Matchday Liveblog her.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. WOW: Harry Kane scorer fra egen banehalvdel

2. Se målet: Philip Billing scorer klassemål fra 40 meter

3. Det vanvittige scenarie: 7 PL-klubber i Champions League

4. Premier League vil fratrække klub mange point

5. Helt skørt: Liverpool-legende fyret i Saudi-Arabien

Annonce