Presset stiger: Fyring nærmer sig
Der var ikke noget at gøre. Søndag rykkede Leicester ned efter en elendig sæson i Premier League, og det kan nu kaste en fyring af sig.
Det blev Liverpool, der satte det sidste stik ind med en 1-0-sejr over The Foxes, og dermed blev klubbens status som Premier League-klub opløst.
Leicester befinder sig på 19.-pladsen med bare 18 point, og dermed er sæsonens anden nedrykker fundet, kort efter, at Southampton led samme skæbne.
Leicester rykkede op fra Championship i den forgangne sæson under Enzo Marescas mandskab, men klubben formåede aldrig at skabe et momentum i denne sæson.
I stedet forbereder klubbens ledelse sig nu på Championship-fodbold i næste sæson, selvom der resterer fem kampe af denne.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Ifølge Give Me Sport skal Ruud van Nistelrooy mødes med Leicester-ledelsen i næste uge, efter at nedrykningen til The Championship blev bekræftet.
En fyring af hollænderen er sandsynlig, eftersom han ikke var i stand til at redde klubben fra nedrykning.
Russell Martin, der tidligere på sæsonen blev fyret hos Southampton, er internt blevet nævnt som en mulig afløser, men der er endnu ikke rettet henvendelse til en potentiel cheftræner.
Van Nistelrooy blev ansat som Leicester-boss tilbage i november, hvor han skrev under på en aftale, der gælder frem til sommeren 2027.
Den tidligere Manchester United-stjerne kunne dog ikke redde klubben fra at rykke ned, efter at han overtog roret fra Steve Cooper.
Der var ellers lovende takter i begyndelsen af perioden, da han sikrede klubben en imponerende 3-1-sejr over West Ham i sin første kamp i spidsen. En triumf, han dog aldrig formåede at bygge videre på.
I Chelsea er der desuden taget en stor beslutning, hvor stjerne er smidt ud.