Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Prisen er eksploderet: Så meget kræver Atalanta for Højlund nu

Af Jeppe Augustsen
04.04.2023 Kl. 09:05
Atalanta har efter sigende hævet prisen på Rasmus Højlund.

Interessen for Rasmus Højlund er efter sigende eksploderet de seneste måneder grundet præstationerne for både Atalanta og det danske landshold.

Danskerens kontrakt med Atalanta udløber først i 2027, og dermed står den italienske klub med gode kort på hånden i potentielle forhandlinger.

Flere storklubber meldes intereresseret i Rasmus Højlund, og seneste melding lyder på, at Chelsea har intensiveret jagten

Den massive interesse gør også, at Atalanta har hævet prisen på angriberen. Det melder den engelske avis, Daily Mail.

Tidligere har der været snak om et prisskilt på omkring 300 millioner kroner, men Atalanta kræver nu en stor profit, hvis de skal sælge ham til sommer, og ifølge avisen lyder den nye pris på £60 millioner – svarende til små 510 millioner kroner. 

Udover Chelsea er det klubber som Arsenal, Manchester United, Newcastle samt Juventus og Napoli, der skulle være interesseret i danskeren, og det kunne tyde på, at der kommer en budkrig.

LÆS OGSÅ: Carragher slagter Tottenham-stjerne: "Pinligt"

Rasmus Højlund står i øjeblikket uden agent, men forleden meldte Fabrizio Romano, at der formentlig ikke går lang tid, før han har det på plads.

– Ramus Højlund står til at vælge en ny agent inden for de kommende dage eller uger forud for sommertransfervinduet, og vi ved, hvor vigtige agenter er omkring en beslutning for det næste skifte.

– Bliver han i Atalanta i en sæson mere? Skifter han til et nyt land? Hvilken klub og hvilket forhold har de? Det bliver afgørende for Højlunds fremtid, lød det fra transferjournalisten.

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Kane har truffet afgørende beslutning om sin fremtid

Annonce