Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG har budt på City-stjerne

Af Emil Plovgaard
03.08.2024 Kl. 10:23

Rygterne om en nært forestående Manchester City-exit for Julian Álvarez hober sig op.

Arsenal og Chelsea er tidligere blevet sat i forbindelse med den argentinske stjerne, og fredag aften kom det frem, at Atlético Madrid var langt fremme i forhandlingerne.

Læs også: De Bruyne-skifter kollapser

Men det forhindrer ikke Paris Saint-Germain (PSG) i at gøre et forsøg.

Ifølge en ny melding fra ESPN Argentina er interessen fra PSG blot intensiveret i løbet af de seneste uger. Der er planlagt forhandlinger med Manchester City med henblik på at lande en aftale for VM-vinderen.

Ifølge Germán García Grova har PSG nu afgivet et formelt bud på Álvarez.

Atlético Madrid har dog gjort ham til toptransfermål denne sommer, og det er i øjeblikket den spanske hovedstadsklub, der fører an i kampen om argentineren.

Og ifølge det argentinske medie DirecTV kan det muligvis være for sent for PSG. Mediet betragter nemlig Álvarez til Atlético Madrid som en færdig aftale. Indledningvis vil Los Colchoneros betale 522 millioner kroner, mens yderligere 150 millioner kroner kan lande i foret hos klubben fra den blå del af Manchester, hvis det går godt i den spanske hovedstad.

Álvarez vil væk fra Manchester City, idet han ikke længere ønsker at stå i skyggen af Erling Haaland, der får megen opmærksomhed i offensiven hos de lyseblå.

Læs også: Manchester City-stjerne nærmer sig aftale med storklub

I den forgangne sæson blev det til 54 kampe, 19 mål og 13 oplæg for den 24-årige argentiner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce