PSG-spiller skal til lægetjek hos Premier League-klub
I morgen er der booket et lægetjek for Pablo Sarabia i Wolverhampton.
Det er lokalmediet Express & Star, der erfarer, at den spanske landsholdsspiller forlader Paris Saint-Germain for at hjælpe Julen Lopeteguis mandskab med at overleve i Premier League.
I weekenden bekræftede PSG-træner, Christophe Galtier, desuden, at Sarabia var på vej væk fra den franske storklub.
Sarabia, der i sidste sæson var udlejet til Sporting med stor succes, har angiveligt indgået en aftale med Wolverhampton frem til sommeren 2025.
LÆS OGSÅ: Vejen er banet for stor Arsenal-transfer
Den 30-årige midtbanespiller har i denne sæson fået 19 kampe for PSG, hvor han dog hverken har scoret eller lavet en assist. Ifølge BBC betaler Wolverhampton 37 millioner kroner for ham.
Wolverhampton er derudover også tæt på at hente João Gomes til klubben fra Flamengo.