Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG ville give mere: Så meget vil Højlund tjene i Manchester United

Af Jeppe Augustsen
26.07.2023 Kl. 11:43
Rasmus Højlund kan se frem til en god løncheck, hvis skiftet til Manchester United bliver en realitet.

Rygterne om Rasmus Højlund og et skifte til Manchester United tager fart.

I dag er der nye meldinger om det potentielle skifte, hvor den anerkendte transferjournalist, Gianluca Di Marzio, kan berette, at Manchester United håber på at lukke en handel i denne uge, hvor en aftale meget vel kan komme på plads i weekenden.

Ifølge Gianluca Di Marzio håber Atalanta på at lukke en handel, som vil sikre klubben i omegnen af 600 millioner kroner, mens Manchester United satser på at gennemføre en handel på 520 millioner kroner plus bonusser.

 

PSG har også vist interesse og er kommet med et kontrakttilbud til danskeren, som er højere end det, som Manchester United tilbyder. Men Rasmus Højlund har Manchester United som prioritet. 

Flere troværdige journalister – heriblandt Fabrizio Romano – har tidligere meldt om en aftale mellem Rasmus Højlund og Manchester United om de personlige vilkår, og ifølge den italienske journalist, Alfredo Pedulla, vil danskeren få en god løn på Old Trafford.

Alfredo Pedulla erfarer, at Rasmus Højlund vil få en løn på 33 millioner kroner om året, der svarer til en ugeløn på omkring 630.000 kroner. Der er også inkluderet en lønstigning i kontrakten.

Ifølge Fabrizio Romano er Manchester United klar til at give ham en femårig kontrakt med option på et år mere.

Udover Rasmus Højlund kædes De Røde Djævle også sammen med Sofyan Amrabat. Læs mere om det her.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce