Rådvild Guardiola: - Jeg ved ikke, om det er mentalt
Pep Guardiola og Manchester City er i vanskeligheder.
I Premier League er Liverpool ved at lægge overordentligt stor afstand til dem i tabellen, og selvom alt så ud til at gå godt tirsdag aften, skuffede de igen fælt i Champions League-mødet med Brian Priskes Feyenoord.
Holdet førte således 3-0 helt frem til det 75. minut, men så scorede Feyenoord tre gange og sikrede ét point til hvert mandskab.
Læs også: Nu reagerer Bellingham på Liverpool-rygter
En helt vild og uventet afslutning på kampen, som også Pep Guardiola på bagkant havde kvaler med at forklare.
– Vi har tabt mange kampe på det seneste. Vi er skrøbelige, og selvfølgelig havde vi brug for en sejr. Kampen var god for selvtilliden. Vi spillede på et godt niveau, men første gang, der skete noget, fik vi problemer.
– Jeg ved ikke, om det er mentalt. Det først mål kan ikke ske, og det kan det andet heller ikke. Efter det, glemmer vi, hvad der sker. Vi var desperate efter at vinde og gøre det godt.
– Vi gør det godt, men vinder ikke kampe, sagde Guardiola til Amazon Prime ifølge BBC Sport.
Manchester City skal på en vigtig opgave allerede i weekenden.
Her skal de til Anfield, hvor Liverpool venter.
Taber de den kamp, har de 11 point op til Premier Leagues førsteplads.