Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rafael Leão i vildt skifte til Premier League?

Af Emil Plovgaard
14.03.2025 Kl. 17:30

Det er ikke sikkert, at Rafael Leão bliver i AC Milan efter sæsonen.

Det har været en mærkelig sæson for portugiseren, der ellers begyndte planmæssigt, hvor der fortsat var tillid til, at han ville ramme de vanlige 20 mål for sæsonen.

LÆS OGSÅ: Kasper Hjulmand lander overraskende job

Siden har portugiseren befundet sig i noget af en bølgedal for den italienske storklub.

Rutsjebane-sæsonen er siden da fortsat, og han har tilbragt mere tid på bænken, end hvad han ellers har været vant til under først Paulo Fonscea og nu Sergio Conceicão. Under sidstnævnte har han dog fået ry for at være en super-sub.

Ifølge det italienske medie Sport Mediaset er der i løbet af de seneste timer dannet rygter om, at der kan blive tale om et muligt sommerskifte for Rafael Leão, der ellers har været på kontrakt hos AC Milan i de seneste år.

Liverpool er den seneste klub til at blive kædet sammen med portugiseren, efter at The Reds for nylig røg ud af Champions League efter et skuffende nederlag til Paris Saint-Germain.

Liverpool er efter sigende klar til at gå til angreb for at hente den portugisiske offensivspiller, og et skifte skulle i stigende grad blive relevant, såfremt AC Milan ikke kvalificerer sig til europæisk fodbold i denne sæson.

I øjeblikket er ledelsen på San Siro fortsat af den overbevisning, at Rafael Leão er et vigtigt aktiv for klubben, mens kantspilleren ser sig selv som en leder af holdet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce