Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raser over historie om Alexander-Arnold

Af Morten Bruun Jørgensen
20.09.2024 Kl. 09:43

Fredag er det kommet frem, at Trent Alexander-Arnold har afgivet et bud på den franske klub Nantes FC. 

Historien er kommet fra den store, franske sportsavis L’Equipe, som kan fortælle, at det samlede bud lyder på lige over en milliard kroner.

Det er kommet fra en privat investeringsgruppe, hvor Liverpool-spillerens familie også er involveret. 

Nantes’ nuværende ejer, polske Waldemar Kita, har ifølge mediet været åben over for at forhandle med den private investeringsgruppe. 

Nu er han dog alligevel blevet rasende. Ifølge L’Equipe er den polske forretningsmand nemlig ekstremt utilfreds med, at historien er kommet ud i medierne. 

Han truer angiveligt også med at aflyse det mulige køb af Nantes på nuværende tidspunkt. 

Waldemar Kita har siden 2007 været ejer for Nantes, og han har således været i klubben gennem nogle svære år, der bød på en flerårig tilværelse i den næstbedste række. 

Siden 2013 har Nantes dog været tilbage i Ligue 1, hvor klubben aktuelt er nummer fem efter fire spillerunder. 

Hvorvidt Waldemar Kita fortsætter som ejer af Nantes eller sælger til Trent Alexander-Arnold og den private investeringsgruppe må tiden vise. 

Selvom det ikke er et klassisk derby, byder weekenden på en historisk duel mellem to nære rivaler. Læs vores eksklusive optakt af forfatter Michael Kjærbøl her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce