Rashford-transfer ligger i Liverpools hænder
Marcus Rashford kan være på vej væk fra Manchester United.
Sådan har historien været i den seneste måneds tid, da det ikke lader til, at han indgår som en del af Rúben Amorims fremtidsplaner.
LÆS OGSÅ: Første bud afvist: Nu byder de igen på dansk stjerne
Rashford tjener en skyhøj gage hos United, og det vil tid enhver tid gøre det svært for en købende klub.
I særdeleshed de klubber, der meldes interesseret. FC Barcelona, Borussia Dortmund og AC Milan lurer alle, men ingen af dem har råd til at betale 2,7 millioner kroner om ugen i løn.
Han har heller ikke retfærdiggjort sin løn på det seneste.
LÆS OGSÅ: Revser stort United-flop: ‘Svindler’
FC Barcelona lader dog til at ville gøre et forsøg alligevel, og det lader til, at klubben er favorit til en transfer.
Men Liverpool ligger inde med et stærkt kort, der kan forstyrre Rashfords fremtid.
Ifølge den store spanske sportsavis Mundo Deportivo har FC Barcelona ganske rigtigt planer om at hente Rashford, men han er langt fra førstevalget.
Avisen nævner først og fremmest Luis Diaz fra Liverpool, mens også Alexander Isak og Rafael Leao har fundet vej til ønskelisten. Ingen fra trioen er tilgængelig for en transfer i januar.
Liverpool kan dog gøre Diaz tilgængelig for en transfer, og så vil FC Barcelona skrotte deres jagt på Rashford for i stedet at jagte colombianeren.
Og det er ikke umuligt, at The Reds vælger at gøre netop dette. For nylig afviste Diaz et kontraktudspil fra The Reds, og kantspilleren er fortsat på den aftale, som han skrev under på for tre år siden.
Klubben vil forsøge at sælge ham, hvis ikke der skrives under på en kontrakt i løbet af 2025, da Liverpool ikke ønsker, at han skal lade sin kontrakt løbe ud.