Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund beskriver Rúben Amorim med ét ord

Af Alexander Walther Petersen
08.02.2025 Kl. 09:12

Rasmus Højlund har beskrevet Rúben Amorim med ét ord i et interview med Sky Sports Premier League.

– Passion. Ja, han er meget passioneret. Du kan mærke den sult og ærgerrighed, som han besidder. Man kan mærke, at han virkelig gerne vil have projektet til at lykkedes. Det er det, som vi oplever hver dag.

– Han er en meget ung træner, som man nemmere kan relatere til. Men han er alligevel en meget moden træner, siger Rasmus Højlund i interviewet med Sky Sports Premier League.

LÆS OGSÅ: Har Rúben Amorim allerede givet op?

Manchester United slog Leicester med 2-1 i gårsdagens FA Cup-dyst mod Ruud van Nistelrooys Leicester. Derfor er De Røde Djævle nu videre til femte runde af verdens ældste pokalturnering.

Der var dog én meget kontroversiel situation til sidst i opgøret, da Harry Maguire sendte United på sejrskurs med 2-1-scoringen.

Nistelrooy kaldte det for ‘offside-time’ og ikke ‘Fergie-time’ med stærk henvisning til en forkert anerkendt scoring., hvor der bestemt var offside. Det skriver BBC.

Nu forholder Rúben Amorim sig til den manglende offside-kendelse, hvor han ærligt indrømmer, at The Red Devils var heldige med at få scoringen godkendt.

– Der var offside ved målet. Vi burde have haft VAR med til at omstøde beslutningen (og annullere målet, red.). Det er hårdt for modstanderen, det er hårdt for Ruud (van Nistelrooy, red.), lød det fra Amorim efter kampen.

Øverst i artiklen kan du se Harry Maguires omdiskuterede scoring til 2-1.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce