Rasmus Højlund bryder tavsheden efter måltørke
22-årige Rasmus Højlund havde spillet 22 timer og 19 minutter uden at score for Manchester United, men søndag aften fik han endelig fundet vejen til nettet igen.
Her slog den engelske traditionsklub den nedrykningstruede Premier League-oprykker fra Leicester med hele 3-0, som desuden var Rúben Amorims største udebanesejr.
LÆS OGSÅ: Her er bedømmelsen af Rasmus Højlund
Efter kampen kunne Rasmus Højlund så lade sig interviewe af den engelske presse, hvor den danske angriber endelig kunne reagere på det positive udfald på King Power Stadium – og det faktum, at måltørken blev bragt til en ende.
– Det er længe siden, at jeg sidst har scoret. Så derfor har jeg været skuffet på mig selv, hvis jeg skal være ærlig, lød det fra Rasmus Højlund ifølge Viaplay efter kampen.
– Men igen. Så har jeg set frem til at score et mål længe, og jeg har vidst, at det var et spørgsmål om tid. Jeg har prøvet på arbejde hårdt, mens jeg har gjort alt for at undgå, at blive forstyrret af de mange skriverier om mig, sagde United-angriberen således.
LÆS OGSÅ: Arne Slot i choktilstand
Nu venter der en længere landskampspause, hvor Danmark – med den danske cheftræner Brian Riemer på sidelinjen – skal spille mod Portugal i to Nations League-kvartfinaler.
Her er Rasmus Højlund, Patrick Dorgu og Christian Eriksen blevet udtaget, mens Chido Obi kan få debut for det danske U21-landshold, der frem til sommer er under ledelse af Steffen Højer.
Hør hele interviewet med den danske landsholdsangriber øverst i artiklen.