Rasmus Højlund-konkurrent på vej til United?
Manchester United er én af de engelske storklubber, der jagter en ny angriber til sommer.
Der har været vedvarende transferrygter om Napoli-ejede Victor Osimhen, Jean-Philippe Mateta fra Crystal Palace og Viktor Gyökeres fra Sporting CP.
Men det stopper ikke her. I den franske Ligue 1 befinder én af de varmeste angribere sig – og han er fri på markedet denne sommer. Nu taler han ud om sine fremtidsplaner.
Det drejer sig om den 25-årige Jonathan David fra Lille, der udover United er kædet sammen med et skifte til Liverpool, Newcastle og FC Barcelona.
LÆS OGSÅ: Gustav Isaksen i chokskifte? Nu reagerer klubpræsident
Nu forholder den målfarlige frontløber sig til sine fremtidsplaner, når kontrakten med den franske klub udløber denne sommer.
– I forhold til (kontraktudløbet) denne sommer, er jeg ikke sikker på, om jeg bliver eller skifter væk. Men hvis jeg ender med at skifte klub, er jeg nødt til at presse mig selv på det allerhøjeste niveau, siger angriberen til Golazo America ifølge Manchester Evening News.
Jonathan David vil gerne spille for en større klub, men præmissen er klokkeklar; han vil spille kontinuerligt og fortsætte sin udvikling. Det er han klar til at kæmpe for.
– Når du spiller for en stor klub, er din position (startplads, red.) aldrig garanteret, og du skal kæmpe. Jeg er aldrig garanteret nogen steder, men jeg vil starte inde i hver kamp.
LÆS OGSÅ: Todd Boehly i opsigtsvækkende interview
– Jeg er villig til at kæmpe. Jeg ved, det er et vigtigt år og en stor beslutning, der skal træffes, lyder det fra canadieren.
Søndag kom United-emnet desuden på scoringstavlen for Canada, da de slog USA med 2-1.
Nu bliver det interessant at se, hvad Lille-målmageren vælger at gøre, når kontrakten udløber den 30. juni. I denne sæson er det blevet til 23 scoringer og 10 assists for David.