Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund kritiseres efter Uniteds nedtur

Af Mikkel Wittorff Hollmann
21.04.2025 Kl. 12:59

Rasmus Højlund var med fra start, da Manchester United søndag havde besøg af Wolverhampton.

Annonce

Det blev dog ikke den kamp, Højlund og resten af United-mandskabet ønskede, for Pablo Sarabias frisparksscoring efter 76 minutter blev kampens eneste, og så var det Wolverhampton, der kunne glæde sig over tre point.

Det var dog ikke kun resultatet, der skuffede – det gjorde også Rasmus Højlunds præstation i kampen.

I hvert fald hos mediet Goal.

Her bedømmer man således Højlund til karakteren 3/10. Det er den laveste karakter, der uddeles til en Manchester United-spiller efter søndagens opgør.

Ydermere slår Goal en hård Højlund-tone an i indledningen til den artikel, der indeholder mediets spillerbedømmelser.

– Rasmus Højlund må ønske, at sæsonen slutter lige nu, for det bliver kun værre for hver præstation, han leverer.

– Den danske landsholdsspiller missede to store muligheder, da Manchester United fik deres 15. Premier League-nederlag i sæsonen og deres ottende på Old Trafford, da de tabte 1-0 til Wolves takket være et fremragende Pablo Sarabia-frispark, skriver Goal.

Også andetsteds får Højlund hård kritik efter søndagens nederlag.

Rasmus Højlund kom til Manchester United fra Atalanta i 2023. Hans aftale med De Røde Djævle løber frem til sommeren 2028.

I indeværende sæson har Højlund nettet tre gange i Premier League, mens det er blevet til fem scoringer i Europa League, hvor der i øvrigt venter Manchester United en vanskelig modstander i semifinalerne.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce