Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund lander stor transfer på én betingelse

Af Emil Plovgaard
10.04.2025 Kl. 18:24

Der er betragtelig interesse fra flere Serie A-klubber for danske Rasmus Højlund.

Annonce

Flere klubber står ligefrem i kø for at få lov til at forhandle med den danske angriber.

Det skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Den italienske transferjournalist skriver, at flere Serie A-klubber holder øje med Rasmus Højlund og danskerens situation forud for sommerens transfervindue, selvom han ikke nævner konkrete klubber.

Napoli menes at være den klub, der viser størst interesse for den 22-årige dansker, eftersom Il Partenopei angiveligt skulle være klar til at indgå en byttehandel med Manchester United, der sender Victor Osimhen den anden vej.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: EPA/ADAM VAUGHAN

Juventus og AC Milan er dog for nylig også blevet sat i forbindelse med den tidligere Atalanta-stjerne, og der er stadig mange, der har høje tanker om Rasmus Højlund i Italien som følge af hans glimrende præstationer for Atalanta.

Men en transfer kan kun lade sig gøre på én betingelse. Nemlig, hvis Manchester United beslutter sig for at ville sælge danskeren. Noget, klubben tilsyneladende ikke er nået frem til endnu, skal man tro Romano.

– Serie A-klubber lurer på Rasmus Højlund og hans situation forud for sommerens transfervindue. Hvis Manchester United beslutter sig for at sælge Højlund for at bringe en ny angriber ind til sommer, vil italienske klubber være klar til at tage konkret kontakt, skriver Romano på det sociale medie X.

Manchester United hentede Rasmus Højlund i 2023 i en handel, der angiveligt kan løbe op i svimlende 633 millioner kroner.

En anden interessant detalje er, at Manchester United skal sælge Højlund for minimum 333 millioner kroner til sommer, hvis ikke klubben skal lide et økonomisk slag i forhold til reglerne om Financial Fair Play. Det skriver United-mediet The People’s Person.

Derfor mener mediet også at vide, at en lejeaftale med købsoption ville være en mere realistisk mulighed, skulle Rasmus Højlund forlade De Røde Djævle til sommer.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce