Rasmus Højlund overrasker med vild statistik
Rasmus Højlund skulle gennemgå en vanvittig lang måltørke på 99 dage, 22 timer og 19 minutter, inden det lykkedes at score mod Leicester i seneste spillerunde af Premier League.
Men selvom den danske spydspids har kæmpet for at score for Manchester United, er der en bemærkelsesværdig statistik, der bevidner om en kynisk dansk angriber.
Rasmus Højlund er én af de dyreste indkøb i Manchester United i nyere tid, hvilket har skabt stor debat om angriberen.
Ikke desto mindre har den tidligere Atalanta-profil én bestemt statistik med sig. På papiret er måltotalen ikke specielt prangende, men danskerens 13 mål er kommet fra et xG på blot 10,6 – og det er rimelig solidt.
Den tidligere Manchester United-angriber Danny Webber har også bidt mærke i danskerens konverteringsstatistik ifølge Manchester Evening News.
– Hvis man ser på de mål, han har scoret, siden han skiftede til United, er de fleste af målene scoret inden for 11 meter fra mål, med en og to berøringer i feltet.
– Hvis vi kan få ham iscenesat i de positioner, tror jeg, at han vil score på chancerne. Jeg kan godt lide hans bestræbelser; han er klar til at jagte målene, hvilket er en forudsætning, og noget du ønsker fra dine angribere og alle dine spillere, siger Danny Weber.
Næste opgave for Rúben Amorims tropper en svær udebanekamp mod Nottingham Forest på City Ground.
Samtidigt forlyder det, at én af de nationer, der allerede er kvalificeret til VM, kan ende med at blive udelukket fra slutrunden i USA, Canada og Mexico i 2026.