Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund reagerer på trussel

Af Emil Plovgaard
19.03.2025 Kl. 13:59

Hvem skal starte inde i angrebet for Danmark, som torsdag aften møder Portugal i den første Nations League-kvartfinale? Det er ikke længere sikkert, at Rasmus Højlund er selvskrevet til en plads i startopstillingen.

Han har nemlig fået behørig konkurrence fra den netop udtagede Mika Biereth, der har en fortid hos Arsenal, men som nu huserer hos AS Monaco med stor succes til følge.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen aktuel hos storklub

Rasmus Højlund jubler dog over, at det går godt for Mika Biereth, selvom det sandsynligvis kan komme til at komplicere hans egen rolle på det danske landshold.

– Jeg kender Mika fra før. Jeg tror, vi havde en samling på U19 i sin – jeg kan ikke helt huske det, for at være ærlig – men vi har haft en samling sammen før. Mika er en dygtig angriber og har altid virkelig haft et godt øje for målet og været dygtig til at snuse de gode nemme mål op i straffesparksmålet.

– Så det er godt for Danmark og godt for Mika. Jeg er glad på hans vegne, at han er kommet. Der er ikke så meget der. Det er fedt for ham og fedt for Danmark, at han er med, siger Rasmus Højlund i et interview med Tipsbladet.

Begge angribere har i øvrigt spillet hos østrigske Sturm Graz, hvor de fik deres store gennembrud inden store transfers videre.

Mika Biereth kan få sin landsholdsdebut for Danmark torsdag aften, mens Rasmus Højlund kan blive noteret for sin A-landskamp nummer 23.

Landstræner Brian Riemer udtalte sig for nylig om den scoringskrise, som Rasmus Højlund har været inde i.

– Det har været hårdt at se en knægt, der har villet det så meget, og som har skullet kæmpe så hårdt uden at få de godbidder, som normalt vil komme. Derfor blev jeg utrolig glad på hans vegne ved at se, at han fik hul på bylden, sagde Riemer til TV 2 SPORT.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce