Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid drømmer om City-stjerne

Af Emil Plovgaard
23.05.2024 Kl. 17:14

Real Madrid er på jagt efter en afløser til Toni Kroos.

Den 34-årige tysker meddelte for nylig, at han lægger støvlerne på hylden efter sommerens EM-slutrunde i hjemlandet.

Hans sidste kamp med Real Madrid bliver derfor Champions League-finalen mod Borussia Dortmund den 1. juni.

Men Kroos er så vigtig en spiller for den spanske kongeklub, at klubben er gået på jagt efter hans afløser. I den forbindelse har man udset sig Rodri fra Manchester City, mens Bayern Münchens Joshua Kimmich udgør et alternativ, skriver den store spanske sportsavis AS.

Rodri er den helt store drøm for Real Madrid-præsidenten Florentino Perez, lyder det, men det anses ikke som værende realistisk at få ham ud af kløerne hos Manchester City, hvor han er bundet af sin kontrakt frem til 2027.

Dertil virker Kimmich også som et mere realistisk transferemne, idet hans kontrakt med Bayern München udløber i 2025.

Kimmich har i længere tid været rygtet til FC Barcelona, men nu er det altså rivalerne fra Madrid, der kan løbe med hans underskrift.

Bayern München kræver angiveligt mellem 448 millioner og 522 millioner kroner for 29-årige Kimmich.

Real Madrid hentede Kroos i netop Bayern München i sommeren 2014.

Rodri har tidligere repræsenteret Atlético Madrid, som han forlod i sommeren 2019 til fordel for Manchester City.

Manchester City kan til sommer miste en utilfreds spiller til fordel for Bayern München.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce