Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Real Madrid går all in på Arsenal-stjerne

Af Morten Jørgensen
29.04.2025 Kl. 17:58

Arsenal kan godt begynde at forberede sig på en massiv charmeoffensiv fra Real Madrid i sommerens transfervindue. 

Meldingen kommer fra det spanske medie Marca, der er kendt for at have gode forbindelser i Real Madrid, og her lyder det altså, at den spanske kongeklub vil gøre alt for at hente William Saliba til klubben allerede i løbet af sommeren. 

Der har tidligere været historier fremme om, at franskmanden fra Arsenal er Real Madrids drømmespiller til det centrale forsvar, men at klubben også ville vente med at gå efter ham. 

Franskmanden har nemlig kontraktudløb i sommeren 2027, og derfor pønsede spanierne på at kunne hente ham billigere næste sommer eller sågar gratis om to år. 

Noget kan dog nu tyde på, at planerne i La Liga-klubben er blevet ændret, så det allerede bliver i det kommende transfervindue, at de vil forsøge at få fingrene i ham. 

24-årige William Saliba bliver beskrevet som drømmespilleren for det spanske storhold, som præsidenten Florentino Perez gør klar til at smide rigtig mange penge efter for at få handlen i hus. 

Både Arsenal og William Saliba er bekendte med interessen, men det er svært at forestille sig, at den engelske storklub vil overveje at sælge sin vigtigste og bedste forsvarsspiller.  

Læs mange flere nyheder om den engelske storklub, der spiller semifinale mod PSG i Champions League i aften, lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce