Real Madrid lurer på Chelsea-profil
Det har været en god midtuge for både Real Madrid og Chelsea.
Onsdag slog førstnævnte, Real Madrid, således Atlético Madrid ud af Champions League og avancerede dermed til turneringens kvartfinaler.
Torsdag var det så Chelseas tur til at avancere i Europa, dog i Conference League, da danske FC København blev besejret.
I den kamp var Enzo Fernandez med fra start på Chelseas midtbane. Han blev dog skiftet ud i pausen efter en halvsløj indsats.
Men trods torsdagens indsats har Real Madrid interesse i den argentinske midtbanespiller.
Mediet skriver således, at Real Madrid overvejer at forsøge at hente Enzo Fernandez i det transfervindue, der åbner til sommer.
Videre forlyder det, at argentineren er åben for et skifte til den spanske hovedstad.
Enzo Fernandez kom til Chelsea fra Benfica i 2023. Hans kontrakt på Stamford Bridge løber helt frem til sommeren 2031.
Den 24-årige midtbanemand er i denne sæson noteret for 26 kampe i Premier League med fire mål til følge. I Conference League har han spillet seks kampe og scoret et mål.
Læs også: Patrick Dorgu hyldes efter pragtkamp
Den næste kamp, Chelsea skal spille, er på søndag, når Arsenal er modstanderen i Premier League-regi.
De to hold mødes på Emirates Stadium.
Forud for opgøret er Chelsea nummer fire i tabellen, mens Arsenal er at finde på andenpladsen.