Real Madrid-stjerne er bange
Real Madrid har gang i en ganske fornuftigt sæson, hvor de i skrivende stund deler førstepladsen i La Liga med FC Barcelona, mens de er på vej mod finalen i Copa del Rey og er videre til kvartfinalen i Champions League.
Men det er ikke alle spillere i den spanske hovedstadsklub, som er helt tilfredse for tiden. Sådan lyder meldingen ifølge den normalt velinformerede journalist, Fabrizio Romano.
Det drejer sig om 18-årige Endrick.
Det brasilianske kæmpetalent har blot spillet 496 minutter for Real Madrid i indeværende sæson – og det er fordelt over samtlige turneringer. Her er det blevet til seks scoringer for angriberen, der i øjeblikket er ret så bekymret.
LÆS OGSÅ: Gustav Isaksen i chokskifte? Nu reagerer klubpræsident
Endrick vil gerne med til VM-slutrunden, der finder sted i USA, Canada og Mexico, men den manglende spilletid for Los Blancos kan vise sig, at blive et stort problem for teknikeren.
Nu tager Endrick bladet fra munden og forholder sig til situationen.
– For at være helt ærlig, er jeg bange for at misse VM-slutrunden i 2026. Det er det, der fylder mine tanker lige nu.
– Jeg er bekymret… for det er min drøm at være med til VM. Det er endda svært at tale om det. Jeg vil gerne hjælpe Brasilien med at vinde deres sjette VM, lyder det fra Endrick ifølge Fabrizio Romano.
Den spanske kongeklub brager sammen med Arsenal i Champions League-kvartfinalen, hvor det første møde finder sted på Emirates Stadium i London i næste måned.