Real Madrid-stjerne i chokskifte til United?
Den 25-årige Real Madrid-spiller, Aurélien Tchouaméni, har fået en anbefaling fra den tidligere Manchester United-spiller Raphaël Varane.
Sådan lyder det fra Sport Witness
Det skete i podcastet The Bridge Show, hvor den franske midtbanespiller, Aurélien Tchouaméni, fik sig en snak med Lassana Diarra og Raphaël Varane.
Her handlede episoden blandt andet om den pensionerede forsvarsspiller, Varane, der tog beslutning om at skifte fra den spanske kongeklub til Manchester United i 2021.
Det er nemlig ikke utænkeligt, at den defensive midtbanemand vil foretage et skifte væk fra den spanske hovedstad denne sommer.
I denne sæson har Tchouaméni dog fået fint med spilletid, men mange af kampene har været i forsvaret i stedet for 6’er-positionen, da både Éder Militão og David Alaba har været ramt af længerevarende skader.
Derfor kan et sommerskifte være en mulighed for den franske landsholdsspiller, der kunne blive erstatningen for Casemiro i United.
– (Real)Madrid er ubeskriveligt, det er enestående, men jeg har allerede oplevet det. Derfor sagde jeg til mig selv, at jeg vil gerne opleve noget andet, indleder Varane og uddyber:
– For mig, England og især Manchester (United), er der, hvor man føler passionen for fodbold – her udlever man passionen hver dag. Nu hvor der er gået noget tid, har jeg ikke fortrudt, fordi det var en utrolig oplevelse, lød det således fra den nu pensionerede Raphaël Varane.
Samtidigt forlyder det nu, at en kæmpe bombe er blevet smidt af den amerikanske præsident i form af Donald Trump, der handler om en potentiel udelukkelse af en nation til VM i 2026, der blandt andet finder sted i USA.
Det vilde ved den historie er, at den pågældende nation allerede er kvalificeret.