Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekord: Liverpool slår Arsenal

Af Morten Bruun Jørgensen
01.08.2024 Kl. 15:55

Der blev slået rekord, da Liverpool i nat besejrede Arsenal i en træningskamp.

Næsten 70.000 tilskuere var på plads til opgøret i Philadelphia, og det er rekord for en fodboldkamp på Lincoln Financial Field.

De mange fans kunne se Liverpool bringe sig foran tidligt i opgøret, hvor en velspillende Mohamed Salah scorede for The Reds.

I den efterfølgende periode spillede Liverpool rigtig godt, men Arsenal havde også chancer til at score.

Det var dog Liverpool, der igen fik scoret efter en god halv times spil. Harvey Elliott stod igen for den målgivende aflevering, da han chippede bolden til Fabio Carvalho, som scorede.

Inden pausen formåede Kai Havertz dog at reducere for The Gunners, og i anden halvleg havde tyskeren det første forsøg.

Langsomt faldt tempoet og niveauet i kampen, der blev spillet under varme og fugtige forhold i den amerikanske by.

I sidste ende tog Liverpool en sejr på 2-1, hvor især Harvey Elliott fik vist sig godt frem over for Arne Slot.

Arsenals næste træningskamp er på onsdag mod Leverkusen, mens Liverpool søndag møder Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce