Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rekordbud: Vinicius afviser kontrakt

Af Emil Plovgaard
07.02.2025 Kl. 19:57

Real Madrid har indledt forhandlingerne om en ny kontrakt med klubbens brasilianske stjernefrø Vinicius Junior.

Begyndelsen er dog ikke gået helt som håbet.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Gyökeres-skifte på plads

Det rapporterer det normalt velinformerede medie The Athletic.

Således skulle den brasilianske offensivstjerne have afvist det første tilbud, Real Madrid er kommet med i forhold til en forlængelse.

Den brasilianske landsholdsspillers nuværende kontrakt blev underskrevet i 2022, offentliggjort i 2023 og gælder frem til 2027.

Desuden indeholder den en frikøbsklausul på 7,5 milliarder kroner.

Selvom der således ikke skulle være nogen umiddelbar fare på færde, er Real Madrid i gang med at planlægge fremtiden og er ude i god tid. I modsætning til eksempelvis Liverpool, der kan stå overfor et stort problem, når kontrakterne med Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold og Mohamed Salah udløber efter sæsonen.

24-årige Vinicius Junior var i sommeren 2024 involveret i forhandlinger med klubber fra den saudiske Pro League, men det endte som bekendt med, at brasilianeren valgte at blive i den spanske hovedstad.

Også i det netop overståede transfervindue skulle der have været bud efter brasilianeren fra Saudi-Arabien, som var i gang med at forberede et rekordbud.

Det hævdes, at Vinicius Junior og hans entourage går efter en kontrakt, der i større grad afspejler hans betydning for mandskabet.

Den nuværende årlige gage lyder på 112 millioner kroner, når der er taget højde for diverse bonusser.

Holdkammeraten Kylian Mbappé tjener også 112 millioner kroner om året – begge tal er opgjort efter skat – men franskmanden skrev også under på en lukrativ bonus i forbindelse med signeringen sidste sommer.

Vinicius Junior skiftede til Real Madrid fra Flamengo i hjemlandet i 2018 for en overgangssum, der menes at have været i omegnen af 335 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Hemmelig klausul afsløret: Nu vil de hente Harry Kane

Det er blevet til 101 mål og 83 oplæg i 293 kampe i Real Madrid-trøjen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce