Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Arsenal: Brød særlig regel i FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
12.01.2025 Kl. 17:49
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Arsenal møder søndag eftermiddag Manchester United i FA Cuppens tredje runde.

I skrivende stund er stillingen 1-1 mellem de to mandskaber, hvor Manchester United har fået udvist en spiller i form af Diogo Dalot.

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne sagde ja til United-transfer

Forud for kampen, har der dog også været noget at skrive om.

Selvom Arsenal med nemhed har solgt alle billetter til opgøret, fremstår en sektion på den øvre del af stadionet ganske tomt.

Og det skyldes, at Manchester United ikke fik tildelt alle billetter til opgøret. Egentlig havde De Røde Djævle krav på 9.000 pladser, men blev kun tildelt 8.000.

Ifølge Daily Mails Mike Keegan blev beslutning truffet på baggrund af sikkerhedsmæssige foranstaltninger, ført an af The Safety Advisory Group, der involverer ledende skikkelser fra klubben, byrådsmedlemmer og ansatte i det lokale beredskab.

United bad om at få tildelt de sidste 1.000 pladser, men uden held. Blandt andet bad klubben om at billetterne skulle afhændes til velgørenhed til familier og børn, men da der ikke var nogen udvikling at spore, klagede klubben sin nød til det engelske fodboldforbund, FA, skriver avisen.

En sidste bøn fra De Røde Djævle var, at billetterne blev givet til ambulancereddere og andre personer involveret i græsrodsprojekter inden for fodboldverdenen, og som ikke normalt kan overvære en fodboldkamp.

Men det var der ikke tid til at få indført, hed det sig.

Som et resultat heraf er sektionen altså tom, og det har skabt vrede på det sociale medie X.

– Et trist og unødvendigt scenarie, skriver en bruger.

– En påmindelse om, at Arsenal er så patetisk, som det kan lade sig gøre. Skål, skriver en anden.

– Det er gjort af en klub, der kalder sig selv classy. Det her er formentlig den mest klasseløse klub, der findes derude, mener en tredje.

LÆS OGSÅ: Kæmpe handel ødelagde Manchester United

Entreíndtægterne mellem de to klubber deles ligeligt.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce