Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Arsenal: ‘Skamfuldt’

Af Emil Plovgaard
26.05.2024 Kl. 14:20

Arsenal var hurtigt på de sociale medier, efter at Manchester United lørdag eftermiddag vandt FA Cuppen.

The Gunners har netop overstået en sæson, der endte uden trofæer, men det lagde tilsyneladende ikke noget til hinder for klubbens SoMe-mandskab.

Her gjorde man kort efter Uniteds triumf opmærksom på, at Arsenal har vundet 14 FA Cup-titler – flest af alle engelske klubber. De Røde Djævle sniger sig med lørdagens triumf op på 13 af slagsen.

– Vi har en historie i FA Cuppen som intet andet hold. Vi har nemlig løftet trofæet rekordstore 14 gange, skrev Arsenal få minutter efter slutfløjt.

Opslaget, der er delt på det sociale medie X, har vakt opsigt hos fans af andre fodboldklubber.

– Denne klub er skamfuld, skriver en bruger.

– Det er SÅ pinligt. Det handler ALTID om dem, lyder det fra en anden.

– Frækheden i at slå dette op, konstaterer en tredje.

– Jeg er nødt til at sige, at dette er pinligt at slå op, kort tid efter, at Manchester United har vundet FA Cuppen, når de (Arsenal, red.) ikke har løftet et trofæ i fire år, funderer en helt fjerde.

Guardiola indrømmer afgørende fejl

Arsenal blev slået ud af FA Cuppen i tredje runde i den nu overståede sæson, da det blev til et nederlag til Liverpool.

Manchester Uniteds vej til finalen gik via sejre over Newport i tredje runde, Liverpool i kvartfinalen og Coventry i semifinalen.

Arsenal-dansker kan desuden blive solgt senere på ugen som følge af et afgørende møde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce