Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Arsenal-stjerne: Det er klamt

Af Emil Plovgaard
16.03.2024 Kl. 18:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det vakte opsigt, da Ben White fra Arsenal tidligere på ugen meldte afbud til det engelske landshold.

The Three Lions skal senere på måneden møde Belgien og Brasilien i to testkampe før sommerens EM-slutrunde.

Med tanke på afvisningen, er det nok usandsynligt, at White er i betragtning til en udtagelse hertil, selvom Gareth Southgate officielt har fortalt, at der ikke er problemer mellem parterne.

– Han spiller meget godt, og det har han gjort længe.

LÆS OGSÅ:

Hvad er der galt? Mystik om United-spiller breder sig

Kig her, Hjulmand: Sådan bør Danmarks EM-trup se ud

Ekspert: Han skal være Danmarks EM-målmand

– Men han er ikke den første spiller, der, på visse tidspunkter, har bedt sig om at blive fritaget for landsholdstjeneste.

– Jeg har altid forsøgt at beskytte disse spillere, for jeg ønsker altid, at døren står åben, også selvom jeg de fleste gange får hug for ikke at vælge dem, og folk så ikke kender årsagerne bag.

– Der er ingen problemer mellem os, og der var aldrig noget problem med Steve Holland. Det har været nævnt i artikler, og det bryder jeg mig ikke om, lød det torsdag fra Southgate.

Den tidligere Tottenham-træner Harry Redknapp kan dog slet ikke forstå, at man vil afvise sit landshold på den måde.

– Vil du ikke spille for England? Prøv at fortælle det til Bobby Moore, der spillede over 100 landskampe eller til Billy Bonds, som aldrig har spillet en landskamp, og som nok burde have gjort det.

– Jeg synes, det er klamt. Jeg kan slet ikke have det, lyder det fra Redknapp i et interview med talkSPORT.

Hvad der konkret ligger bag beslutningen fra Whites side, er der endnu ingen officielle meldinger om.

The Athletic kunne dog tidligere på ugen berette, at White i slutningen af 2022 havde været involveret i et ophedet skænderi med Englands assistenttræner, Steve Holland, der skulle have fundet sted i omklædningsrummet og til skue foran spillerne.

I alt står White noteret for fire A-landskampe for det engelske landshold.

Han skiftede til Arsenal fra Brighton i 2021.

Annonce