Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Revser Tuchel: ‘En katastrofe’

Af Emil Plovgaard
18.10.2024 Kl. 12:46

Onsdag blev Thomas Tuchel præsenteret som ny landstræner for England.

Han begynder i stillingen ved årsskiftet, og aftalen løber 18 måneder, så den 51-årige tysker står i spidsen for The Three Lions ved VM-slutrunden i 2026, hvis man da kvalificerer sig.

Læs også: Sir Alex Ferguson afslører: Afviste tre engelske klubber inden United

Den tidligere Chelsea-boss bliver den blot tredje udlænding til at stå i spidsen for det engelske landshold og den første, siden Fabio Capello forlod stillingen i 2012.

Nuværende ærespræsident i Bayern München, Uli Hoeness, er dog ikke særlig begejstret over Tuchels måde at lede den tyske storklub på.

Ifølge Bild har Hoeness i en tale foran 120 medarbejdere i Bayern München kaldt Tuchels ophold i klubben ‘en katastrofe’.

I august var Hoeness også ude med en stikpille til Tuchel, der blev serveret i offentligheden.

– Hvis vi igen spiller fodbold som Bayern München kan og ikke taber i Heidenheim og Hoffenheim efter at have været foran med 2-0, så vil nye toner igen lyde over anlægget, lød det dengang fra Hoeness, der var anderledes positivt stemt over for den nyansatte cheftræner, Vincent Kompany.

På rygtebasis forlyder det, at den nye engelske landstræner skulle have haft store udfordringer med flere af Bayern Münchens stjerner. 

Læs også: Præsident bekræfter: De bød 1,9 milliarder kroner på Lamine Yamal

Indflydelsesrige medlemmer af truppen, såsom Thomas Müller og Joshua Kimmich, skulle således have haft et anstrengt forhold til den nu forhenværende Bayern-boss.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce