Revser United-flop: 'Han kan ikke løbe'
Det blev kun til 32 minutters fodbold for Joshua Zirkzee, da Manchester United mandag aften tabte med 2-0 til Newcastle hjemme på Old Trafford.
Zirkzee ankom til Manchester United fra italienske Bologna i sommer, men han har haft svært ved at tilpasse sig de nye omstændigheder.
LÆS OGSÅ: Her er den spiller, United behøver for at score
Det er blot blevet til fire mål på tværs af samtlige turneringer i denne sæson, og danske Rasmus Højlund er ofte blevet foretrukket før ham.
Mandag startede han dog inde og lå bag Højlund i en 10’er-rolle, men det blev en miserabel aften for hollænderen, der blot formåede at få tre nøjagtige afleveringer i løbet af de 32 minutter, han fik på banen. Derudover blev han ikke registreret for et eneste skud.
Derfor besluttede Rúben Amorim sig for at pille hollænderen ud efter en halv time, og han blev i stedet erstattet af Kobbie Mainoo. På det tidspunkt var United allerede bagud med 2-0 efter scoringer fra Alexander Isak og Joelinton.
Liverpool-legenden Jamie Carragher bakkede op om Amorims brutale beslutning.
– Jeg mener, at Newcastles midtbane kan være med mod selv de bedste i Premier League. Den rummer over en smule af alt, og det så vi i første halvleg. Vi vidste, at de ville være på dupperne i aften, og jeg forudså ikke, at de ville tage et skridt tilbage, for hvorfor skulle de gøre det?
– United har været rædsomme, og man kan bare se, at de mangler mobilitet og atletisk kunnen på holdet – ikke kun i Eriksen og Casemiro. Zirkzee kan ikke løbe. Han kan ikke bevæge sig. Jeg kunne ikke se andet scenarie for mig, end at Newcastle ville vinde denne kamp.
– En stor del af dette skal skydes på manageren i aften, men lige nu handler det ikke om i aften. United har tabt fem ud af de seneste seks kampe. Det er en form direkte til nedrykning, lød det fra Carragher i Sky Sports-studiet ifølge Daily Mirror.
LÆS OGSÅ: Revser United-stjerne: – Han er blevet dårligere under Amorim
Manchester United skal forsøge at komme tilbage på benene, når klubben gæster Liverpool på Anfield på søndag.