Revser United-spiller: "Det er ikke godt nok"
Manchester United har haft problemer på de offensive positioner i denne sæson.
Klubben ophævede kontrakten med Cristiano Ronaldo i november sidste år, og Anthony Martial har været hårdt plaget af skader.
Det førte til, at De Røde Djævle i januar lejede Wout Weghorst hos Burnley.
LÆS OGSÅ: Nu er han favorit til at overtage Manchester United
Hollænderen har nu spillet i alt 25 kampe for Erik ten Hags mandskab, og udbyttet er ganske enkelt sølle: To mål er det blevet til.
Nu får angriberen kritik af den tidligere United-angriber Louis Saha.
– Hvis man ser på statistikker, er det klart, at Wout Weghorst er nødt til at score flere mål, for det er, hvad en klub som Manchester United har brug for.
– Når man har offensivspillere som Bruno Fernandes, Marcus Rashford og Antony, så har man brug for en angriber, der kan score mellem 15 og 20 mål hver sæson.
– Det er ikke godt nok at score to mål, og jeg kan ikke se, at det antal skulle ændre sig før sæsonens afslutning. Han arbejder hårdt, men det er ikke godt nok.
Lejeaftalen udløber mod slutningen af denne sæson, og Saha mener ikke, at klubben skal gøre aftalen permanent.
– I min optik har han ikke gjort nok for at vise, at han også fortjener en plads i truppen i den kommende sæson, siger Saha i et interview med PaddyPower.
Det lader dog heller ikke til, at Manchester United ønsker at hente hollænderen på en permanent aftale, idet Erik ten Hag angiveligt har en ny angriber som den klare førsteprioritet forud for det kommende transfervindue.
Derudover meldes den tyrkiske storklub Besiktas ude efter Weghorst. Hollænderen var lejet ud til netop Istanbul-klubben i første halvdel af denne sæson.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Ed Woodward på et salg af United
LÆS OGSÅ: Arsenal genoptrapper interessen i Chelsea-stjerne